Hvordan Fungerer Bestillingsvarer?

Alle vores bestillingsvarer er nogle vi henter hjem fra udlandet hos de mange tekstilproducenter vi har kontakt til ude i Europa. Det kan være alt fra silke fra Bennet Silks fra England, til uld fra Carnet eller Scabal fra Italien. Vi kan få det meste bestilt hjem, så er der noget specifikt du har brug for, som du ikke kan finde på vores hjemmeside kan vi sikkert finde det til dig hos en af dem.

Hvis varerne er oppe på vores hjemmeside, kan du bare lægge dem i kurven lige som alle vores andre flotte tekstiler. Ved udtjek skal du så vælge om du vil afhente dine varer direkte i vores butik eller have dem sendt direkte hjem til dig selv.

At bestille disse varer hjem fra udlandet gør, at der en højere omkostning i form af fragt, told, osv. Dette vil blive pålagt ved udtjek, uanset om du vælger at hente dine bestillingsvarer hos os i butikken eller få dem sendt hjem til dig selv.

Når du har aflagt din bestilling, henter vi varerne hjem til os (det tager som regel op til to uger at nå frem) og giver besked til din email når de er ankommet. Så sender vi dem enten videre til dig eller lægger dem parat til afhentning i butikken!

Hvis du har valgt at afhente dine varer i butikken, men vælger ikke at hente dem inden for en måned uden at give os besked, lægger vi varerne ud til salg i butikken. Så meget lagerplads har vi nemlig ikke!

 

Her er blandt andet nogle af de tekstilproducenter vi har kontakt til:

Bennet Silks, Carnet, Harris Tweed, Michaels Bridal Fabrics, Ratti, Scabal... og mange flere!

 

Vi forsøger løbende at få lagt hvad vi kan bestille hjem fra dem, men der er mange varer at gå igennem, så spørg endelig hvis du ikke lige kan finde det du leder efter.